Hvad er vertikal softwareudvikling?
Vertikal softwareudvikling, også kaldet vertical slice architecture, er en metode til softwareudvikling, der skiller sig ud fra den mere klassiske lagdelte arkitektur ved at inddele sig yderligere efter funktioner i stedet for teknologiske lagdelinger.
En traditionel lagdelt arkitektur kunne bestå af 3 lag. En database (repository), et servicelag (business logic) og et user interface (UI). Alle funktioner som softwaren har, skal altså igennem de samme 3 lag. Det kan føre til kompliceret og langsom arkitektur, især hvis softwaren har mange funktioner. Med vertical slice architecture har man i stedet et vertikalt snit for hver funktion. Hver enkelt funktion indeholder altså alt hvad der skal til for at implementere dens funktionalitet. En funktion eller et vertikalt “slice” vil altså indeholde både databasen, servicelaget og user interfacet i én samlet pakke. Den yderligere opdeling gør udviklingen af funktioner mere overskuelig og samtidigt bliver det lettere at implementere nye eller gennemføre ændringer på eksisterende funktioner.