CodeOptimus

Dygtig og passioneret Full-stack udvikler søges til CodeOptimus (Vejle)

Twins Search & Recruitment søger en dygtig Full-stack udvikler til CodeOptimus´s team.

CodeOptimus hjælper kunder med digitalisering i alle afskygninger, vi sidder med spændende projekter lige fra total-Løsninger hos kunder til CRM-, kvalitetssikringssystemer og webløsninger (leverandør af specialløsninger)! 

Vi er et digitalt hus der lever og ånder for at levere den bedste Løsning og som ser på programmering som et håndværk, man skal være stolt af.

Mindsettet hos CodeOptimus er ”Vi er mennesker, der leverer software til mennesker”

Dit kommende team  

Det er sjovt og udviklende at være en del af CodeOptimus og teamet består i dag af en flok engagerede og passionerede medarbejdere med hver deres spidskompetence og man ser på faglig sparring og teknologisk interesse, som en naturlig del af arbejdet. 

Hos CodeOptimus er der et godt socialt miljø og en rigtig god Work Life balance, mange har børn og vi ved hvilken fordel fleksibilitet kan have for den ansatte – glade medarbejdere arbejder bedst.

Din profil 

Du har brede kompetencer inden for følgende områder:  

  • Kundeorienteret udvikler og rådgiver
  • Stor erfaring i .NET, C#, HTML og CSS udvikling (+5 år)
  • Ser JavaScript, som din hjemmebane  
  • Reel erfaring med Umbraco (+2 år)
  • En fordel, men ikke et krav, hvis du har kendskab til Xamarin eller RPA
  • Brænder for at arbejde med front-end og back-end udvikling
  • Er passioneret omkring dit håndværk og gå i dybden med kvaliteten
  • Ønsker ejerskab omkring hele processen  

Om dig  

  • Du arbejder måske allerede i stilling med lignende opgaver eller du sidder i en mindre intern IT-afdeling som Full-stack udvikler, med lyst til kundekontakt  
  • Du har lyst til at være en del af en videndelingskultur med høj faglighed 

Som person er du serviceminded, kvalitets- og detaljeorienteret. Du er åben og ærlig og holder hovedet koldt – også i pressede situationer. Du trives i et arbejde, hvor du har mulighed for at være proaktiv, og du får tingene til at ske.   

Da CodeOptimus arbejder meget sammen med Forsikringsbranchen er det essentielt at du kan forevise en ren straffeattest.

Du arbejder struktureret og sørger for at dokumentere og dele viden. Du evner både at arbejde selvstændigt og som en del af et team. 

Det er vigtigt, at du evner at tilegne dig ny viden om teknologi, metodik og værktøjer hurtigt, og har det nødvendige overblik til at kunne agere som rådgiver.  

Til gengæld tilbyder CodeOptimus dig

  • En arbejdsplads med et godt miljø og god humor
  • Her er du ikke blot et nummer, men en stor del af succesen
  • Et arbejde med stor variation af opgaver og hvor man er med fra start til slut
  • Et sted hvor kvalitet er i højsædet

Om CodeOptimus 

Siden 1997 har CodeOptimus været forhandler af førende Content Management systemer og særligt de sidste 5-6 år har vi haft fokus på digitalisering og app-udvikling og leveret en bred vifte af forskellige løsningstyper til dansk erhvervsliv, privathospitaler, offentlige virksomheder og institutioner. 

Kontakt

Kan du se dig selv i denne spændende stilling, så kontakt markedschef Tanja Kaysen fra Twins Consulting på tlf. 3086 3400 eller tka@twinsconsulting.dk hurtigst muligt.

 

Luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere